sundhed

Dit nye jeg med sund kost, bevægelse og gode vaner

wef45

En sund krop er vigtigt for et sundt sind og for en hverdag med overskud. Det betyder ikke, at du skal skære rødvinen, fredagsslikket og tv-kiggeriet fra, men alt med måde. Hvis du overordnet set lever sundt, får masser af motion, gode råvarer og vitaminer og sover nok om natten, så er der rent faktisk plads til, at du skejer ud med søde sager og junkfood en gang imellem.

traening

Få sund kost ind i din hverdag

Hvis du er vant til at få take away og sukker hver eneste dag, kan du godt forberede dig på, at det kan blive en udfordring at vænne sig af med. Særligt sukker skaber nemlig en afhængighed i hjernen, og det betyder, at du skal tage en kold tyrker i flere uger, før du er ”afgiftet”, og afhængigheden er parkeret.

I samme periode bør du inkorporere en masse gode råvarer i din kost og i samme forbindelse erstatte sukkeret med andre sunde snacks, såsom frugt, gnavegrønt og små portioner af nødder uden salt. På den måde kan du holde den værste sukkertrang fra døren.

Begynd også at lave sund mad hver dag, og lad være med at spring måltider over. Hvis du undgår måltider bliver du til sidst ekstremt sulten og vil gå efter de usunde ting. Og ved at lave maden selv helt fra bunden, ved du præcis, hvad der er i maden, ligesom du bedre kan styre mængderne.

Gode rutiner hver eneste dag 

Du bør også have som mål at få nogle rare rutiner ind i din hverdag. Og det betyder ikke kun sund og god kost. Du skal også sørge for at få minimum 7 timers søvn hver eneste nat, så du vågner med overskud og ro på. Du skal også sørge for at motionere jævnligt, så du får pulsen op og får en stærk og sund krop. 

Motion sparker til adrenalinen og endorfinerne i kroppen, og det betyder, at du bliver gladere af at træne på den lange bane. Men husk at vælge nogle træningsformer, som du godt kan lide at bruge din tid på. Hvis du træner på en måde, som du synes er kedelig, eller som du slet ikke glæder dig til, så er der en stor risiko for, at du finder på gode undskyldninger for at slippe for at træne. Hvis du til gengæld vælger træning, der gør dig glad, er der større chance for, at du kommer afsted.

base

Skab en beroligende base

Udover træning, gode rutiner og sund kost er det også vigtigt, at du har en base, som du er glad for at komme hjem til, og som du kan slappe helt af i. Med andre ord skal du have et hjem, som du har lyst til at opholde dig i. Hjemmet er typisk der, hvor vi lader op og får energi til de mere krævende dage, og det er også her, vi helst skal få ro på efter en lang dag på arbejde. 

Skab dig derfor et godt hjem med en indretning, du bliver glad af og omgiv dig med ting, som får dig til at slappe af. 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *